Online psykolog
samtaler.

Nemt, trygt og fleksibelt - uanset hvor i verden du befinder dig.

Hej, jeg hedder Josephine. Velkommen :)

Som menneske og psykolog er det min klare overbevisning og erfaring, at der altid er en forståelig og genkendelig forklaring på det, der kan udfordre og belaste vores mentale sundhed som mennesker - uanset hvor svære disse udfordringer eller belastninger måtte være.

Jeg er uddannet psykolog, autoriseret og videreuddannet indenfor kognitiv og compassion-fokuseret terapi.

Læs mere og få fornemmelsen af, om jeg kunne være den rigtige psykolog for dig.

  • “Jeg har fået redskaber for livet til at tackle de udfordringer, der kommer indefra og udefra. Og har fået ryddet op i en masse gammelt, luftet godt ud og givet slip på noget af det, der låste mig fast. Jeg føler mig mere fri.”

    Camilla, 37 år

  • “Jeg havde ikke prøvet en onlinesamtale før, men jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Josephine er meget opmærksom på, hvilke særlige udfordringer der er ved ikke at sidde overfor hinanden i det samme lokale, og det giver en stor tryghed i behandlingen. Hun følger ofte op med at sende billeder af skitser, noter eller lignende. Jeg føler ikke længere, at der er den store forskel mellem almindelige og onlinesamtaler. Jeg kan varmt anbefale Josephine som psykolog - også online.”

    Sofie, 40 år

  • "Jeg kan holde balancen nu, selvom jeg indimellem stadig kan vakle, og kan igen se livet fra den lyse side. Det har fungeret rigtig fint med onlinesamtaler i forhold til mit arbejde (pga. stor rejseaktivitet), og jeg ville ikke havde haft mulighed for at finde tid til ligeså mange samtaler, hvis det havde været fysiske samtaler. Tak for hjælpen. "

    Poul, 65 år

  • “Jeg har været i tvivl om, det (psykisk vold) er sket. Jeg ved nu, at det faktisk er sket, og at det ikke er meningen, at det skal være sådan. Jeg har før følt at glæde og ro afhang af andre. Nu føler jeg, det kommer indefra.”

    Josefine, 18 år

  • ”Jeg har været virkelig glad for vores samtaler – kombinationen af nærvær og måden, der bliver spurgt ind og udfordret på, gør, at jeg føler, mit liv nok skal blive godt igen.”

    Thomas, 38 år

Hvorfor online psykolog?

Er du i tvivl om, hvorvidt online psykologsamtaler er noget for dig, så send mig en mail med dine spørgsmål:

  • For mange er det nemmere at passe ind i hverdagen med onlinesamtaler (enten hjemmefra, på job, fra sommerhuset osv.) samtidig med, at de fleste har oplevelsen af, at der ikke er den store forskel på online- og fysiske samtaler udover, at vi ikke sidder i rum sammen.

    Mange vælger også en psykolog online pga. geografi, og jeg har derfor fornøjelsen at tale sammen med mennesker fra hele landet :) - også udenlandsdanskere, som benytter sig af muligheden for at komme til at tale med en dansktalende psykolog.

    Som psykolog har jeg haft onlinesamtaler siden 2019, og har derfor god erfaring indenfor området. Udover egen praksis, er jeg også en del af et online psykolognetværk, og følger desuden løbende kurser og ny viden om internetbaseret terapi og digital sundhedsfremme.

  • En onlinesamtale foregår via et videoopkald på samme måde, som når du bruger andre videoopkalds-tjenester. Du kan ringe op hjemmefra eller hvor end, du befinder dig i verden.

    Du vil modtage et link til profiloprettelse hos WeCare, som er et sikkert og krypteret dansk system. Det er nemt og brugervenligt, du kan logge af og på, og også slette din profil igen, når du ikke længere ønsker, at den skal være aktiv. Når du har oprettet en profil, sender jeg dig en samtalebooking i systemet, og når du har godkendt bookingen, tillader det, at jeg kan ringe op til dig på aftalte tidspunkt.

    Du kan gøre brug af både din telefon, tablet og computer til systemet, men de fleste klienter siger, at de kan bedst lide at bruge det på deres tablet eller computer.

  • Forud for vores samtale, skriver vi eller ringer vi sammen, ligesom hvis du skulle møde op til en fysisk konsultation. Når vi har fundet tid til samtale, sender jeg dig et link til profiloprettelse hos WeCare, som er et sikkert og krypteret dansk system. Det er nemt og brugervenligt. Når du har oprettet en profil, sender jeg dig en samtalebooking i systemet, og når du har godkendt bookingen, tillader det, at jeg kan ringe op til dig på aftalte tidspunkt.

    Og så er det ellers bare at sidde klar med en kop vand, en god the eller kaffe :)

  • Nej, du kan benytte dig af online psykologsamtaler hvor end, du befinder dig i verden, og jeg har ofte fornøjelsen af at tale sammen med udenlandsdanskere, som bor mange forskellige steder i verden.

    Fordi jeg er bosiddende i Danmark, følger jeg dansk lovgivning og skriver derfor også mine journalnotater på dansk - uanset hvilket sprog, der måtte tales i det land, du er bosiddende i.

Digitale ressourcer.

Velkommen til min samling af skriveterapeutiske onlineprodukter, som er skabt med omsorg for din mentale sundhed.